Kulturens Analyseinstitut og Dansk Teater har i samarbejde igangsat en kortlægning og undersøgelse af scenekunstområdet i Danmark. Med brancheblikket her ønsker vi at beskrive og tydeliggøre scenekunstens strukturelle vilkår gennem en kortlægning af dens rammebetingelser, støttesystemer, udbud, efterspørgsel, brugsmønstre, aktører, mv., for at kunne fremvise, hvad der definerer vilkårene for scenekunsten i Danmark i dag.
Kulturens Analyseinstituts bidrag består af en deskriptiv kortlægning af scenekunstlovens støttestrukturer, herunder formidling af den nuværende lovgivning underbygget af et statistisk datagrundlag. For Kulturens Analyseinstitut er scenekunstkortlægningen den første i en række af flere brancheblik, der har til formål at belyse rammer og vilkår for forskellige kulturområder i Danmark i dag.
Direktør i Kulturens Analyseinstitut, Esben Danielsen, udtaler om brancheblikket: »Det er et ret omfattende arbejde, vi går i gang med, fordi der ikke er lavet noget tilsvarende før. Men tanken er, at brancheblikket for scenekunsten er det første af mange, vi skal gennemføre i kultursektoren«. Om scenekunsten som udgangspunkt for første brancheblik, siger Danielsen: »Samtidig er det alene en start, scenekunstens område har mange facetter, hvor vi er startet i det lovgivningsmæssigt stærkest forankrede, da der her er mest at tage udgangspunkt i. Vi forventer at udbygge brancheblikket fremad for få flere nicher, delelementer osv. med«.
For Dansk Teater danner brancheblikket grundlag for en række anbefalinger til en reform af scenekunstområdet, som Dansk Teater udformer på baggrund af branchens ønsker. Inddragelse af Dansk Teaters medlemmer samt dialogmøder med resten af scenekunstbranchen skal sikre, at branchens ønsker og behov danner grundlag for en række anbefalinger, som er relevante for de af loven berørte parter.
Peter Mark Lundberg, direktør i Dansk Teater, udtaler: »Vi er glade for, at scenekunsten bliver den første branche, som Kulturens Analyseinstitut kaster sig over at undersøge. Vi er dét område, som er absolut mest statsreguleret på kulturområdet og måske også derfor et af de steder, som for alvor trænger til et eftersyn,« […] »Som branche er vi optaget af ikke at starte et reformarbejde, uden at have gjort vores analysearbejde forud. Analysen skal forelægge, før vi starter debatten«.
Kortlægningen skal bidrage til, at grundviden om området samles og formidles, og herved anskueliggøres både lovgivning og støtteordninger. Samtidig præsenteres der i brancheblikket nyt, efterspurgt og tiltrængt datagrundlag for scenekunstbranchen.
Scenekunstområdets hovedlovgivning stammer fra 1960’erne og har løbende fået tilføjet en række større og mindre revideringer gennem tiden. I den seneste kulturpolitiske redegørelse fra maj 2023 under den nuværende kulturminister, Jacob Engel-Schmidt, står der om scenekunstområdet, at de »(…) historisk betingede tilskud er med til at skabe kompleksitet i tilskudsordningerne samt en mangel på transparens for teatrene og institutionerne på området«. Ministeriet peger således på strukturelle udfordringer ved den nuværende lovgivning. Imidlertid er der ikke på nuværende tidspunkt igangsat en evalueringsproces af områdets lovgivning, rammer og vilkår, der kan bidrage til at skabe overensstemmelse mellem hhv. scenekunstens lovgivning og områdets aktuelle behov og situation.
Denne digitale rapport har til formål at præsentere et brancheblik over scenekunstlandskabet i 2024 ved at belyse de rammer og vilkår, som lovgivning, støtteordninger og -puljer sætter. Analyseinstituttets arbejde tager først og fremmest udgangspunkt i en deskriptiv og databåren beskrivelse af puljer og ordninger samt en kortlægning bestående af udvalgte nøgletal for scenekunstområdet formidlet i tabeller og figurer. Herudover peges der på en række strukturelle udfordringer med udgangspunkt i kortlægningen.
Dansk Teater har initieret afdækningen, og arbejdet vil i den forbindelse anvendes af Dansk Teater i processen med at udarbejde og præsentere scenekunstbranchens egne anbefalinger til en reform af scenekunstområdet. Brancheblikket kortlægger områdets statsstøttede støtteordninger og puljer samt nøgleområder såsom publikum og børn og unges møde med scenekunsten.
Siden 1963 har scenekunstloven – eller teaterloven, som den også har været navngivet – været en styrende rammestruktur for det offentligt støttede teater i Danmark. I den aktuelle scenekunstlov fremgår det af lovens § 1, at dens ”formål er at fremme scenekunst og det kulturliv, der knytter sig hertil i Danmark”. Dog blev denne ordlyd vedrørende ”scenekunst” frem for ”teaterkunst” først indført i 2012. Oprindeligt var formålet formuleret med henblik på ”at fremme teaterkunst og teaterkultur i Danmark”. At der er sket en ændring i lovgivningens formål – og af formuleringen fra teater til scenekunst – indikerer en forandring i, hvad man fra kulturpolitisk hold ønsker at scenekunsten og dens tilhørende rammelovgivning i samtidens Danmark skal kunne: Scenekunst er mere end blot traditionelt teater, og dens lovgivning og statsstøttesystemer skal fremme både kunsten og tilhørende kulturliv. Med den nedskrevne kulturpolitiske forandring sker her også en ændring i scenekunstens vilkår og rammer, som brancheblikket vil bidrage til at kortlægge.
Kulturens Analyseinstituts brancheblik-kortlægninger har fokus på forskellige kulturområders strukturelle og økonomiske rammevilkår.
Dette brancheblik på scenekunsten tager afsæt i den professionelle del af scenekunstsområdet, som scenekunstlovgivningen omhandler, og som modtager offentlig støtte.
Den første del af brancheblikket har derfor først og fremmest fokus på de statsstøttede teatres aktiviteter, publikum samt støtteordninger og -puljer.
Dette brancheblik på scenekunsten er primært baseret på de offentligt tilgængelige tal fra Danmarks Statistiks scenekunststatistik, som omfatter teatre, der modtager bl.a. driftstilskud og produktionsstøtte til forestillinger i hht. scenekunstloven.
Således er de scenekunstaktører, der ikke modtager offentlig støtte, i mange tilfælde ikke del af statistikken.
Teatre, der har et rent kommercielt sigte, fx privatteatre, traditionelt cirkus og revyer, bliver ikke inddraget og omfattet i brancheblikkets indledende faser, da de er uden for det undersøgte område af scenekunstloven og står uden statslig finansiering. Af denne grund mangler kortlægningen også nærmere beskrivelse af en række områder og privatfinansierede aktører og genrer fra scenekunstfeltet såsom kabaret, musical, private teatre, det frie felt, dansen, nycirkus, opera, oprette, musikteater, ballet, teaterkoncerter, performance, revy, mv.
Kulturens Analyseinstitut har ønske om at inddrage og udbygge brancheblikkets emneområder i en kontinuerlig udarbejdelse og udbygning af brancheblikket.
Kulturens Analyseinstitut vil kortlægge scenekunstlandskabet i dag og skabe et brancheblik ved at afdække og formidle støtteordninger såsom egnsteaterordningen samt de lovfastsatte puljer som fx formidlingsordningen, refusionsordningen eller puljer under Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Scenekunst. Det empiriske genstandsfelt for Kulturens Analyseinstituts undersøgelse findes således i den danske lovgivning og tilhørende finansielle støtte, statistikker, myndigheder og administratorer af ordninger og puljer under scenekunstloven.
Denne kortlægning er baseret på data om området fra bl.a. Danmarks Statistik i form af tal fra scenekunststatistikken. De tabeller og figurer, der præsenteres, er primært baseret på en periode på de seneste otte år fra sæsonerne 2015/2016 – 2022/2023. Denne afgrænsning skyldes, at der i scenekunststatistikken i tiden før den udvalgte periode er benyttet andre indsamlings- og opregningsmetoder hos Danmarks Statistik, der gør, at tallene ikke er sammenlignelige med sæsonerne før 2015/2016 grundet databrud. Datagennemgangen belyser særligt udbud og efterspørgsel på området.
Kortlægningen i sin nuværende form afspejler projektets første fase. Hensigten er, at brancheblikket løbende udvikles i en række efterfølgende faser, hvor materialet bliver opdateret og videreudviklet med flere relevante områder, beskrivelser og tal inden for scenekunstlandskabet. Derudover belyser Kulturens Analyseinstitut i brancheblikkets snarligt kommende faser teatre og organisationer, der ikke er omfattet af scenekunstloven, men som på anden vis er statslig finansieret via finansloven: Applaus, CPH Stage, Udviklingsplatformen for Scenekunst, Teatercentrum, Scenit, Aveny-T, Fredericia Musicalteater og Det Ny Teater.
Ambitionen med dette brancheblik er for Kulturens Analyseinstitut at tilbyde aktører i og uden for branchen et digitalt tilgængeligt opslagsværk, som vil opdateres og udbygges over tid. Det er et kontinuerligt stykke arbejde, der forventes opdateret løbende. Vi ønsker, at brancheblik skal forgrene sig til nye kortlægninger på så mange af alle kulturlivets sektorer som muligt.
Dansk Teater har sideløbende med kortlægningen foretaget medlemsmøder blandt 74 teatre samt en række dialogmøder med branchens andre aktører, der skal afdække teatrenes og scenekunstkompagniernes oplevede udfordringer ved den nuværende lovgivning samt deres behov og ønsker til en reform af scenekunstområdet. Brancheblikkets deskriptive beskrivelser og den indsamlede statistik for scenekunstlandskabet danner grundlag for Dansk Teaters analyse og diskussion af problematikkerne på scenekunstområdet. På baggrund af Kulturens Analyseinstituts kortlægning og indsamlede data samt Dansk Teaters medlems- og dialogmøder, vil Dansk Teater udforme en række politiske anbefalinger, der skal tages højde for i en scenekunstreform.
Anbefalingerne udformes på baggrund af en kvalitativ og kvantitativ undersøgelse blandt Dansk Teaters medlemsteatre, der udgøres af professionelt producerende teatre og scenekunstkompagnier i hele Danmark. Herudover udgøres det empiriske genstandsfelt for Dansk Teater af Kulturens Analyseinstituts arbejde samt spørgeskemaer, desk research og branchemøderne. Dansk Teaters arbejde afgrænses ved teatre, der har et rent kommercielt sigte. Privatteatre, traditionel cirkus og revyer vil ikke inddrages og omfattes af anbefalingerne, da de står uden statslig finansiering.
Dansk Teaters anbefalinger er baseret på omfattende dialogmøder med aktører inden for scenekunstbranchen, herunder 74 teatres ledelse samt en række udviklingsorganisationer og centrale interessenter på scenekunstområdet. Læs mere om Dansk Teaters og branchens bidrag nederst på siden.
Scenekunstområdet er komplekst og mangfoldigt. Vi oplever, at debatter i branchen og politisk dialog tit kommer til at ske fragmenteret uden blik for helheden og uden, at vi helt har styr på fakta. Derfor er det så vigtigt for os at få et fælles brancheblik som kan kvalificere de nødvendige reformer, vi er enige om for at udvikle scenekunsten.
Fase 1 (november 2023 – start februar 2024): Medlems- og branchemøder
Dansk Teater foretager en kvalitativ undersøgelse blandt 74 af Dansk Teaters medlemsteatre, der alle er offentligt støttet og som institution hører under scenekunstloven. Her vil Dansk Teater afdække branchens problemer og åbne op for medlemmernes ønsker til en reform.
Fase 2 (februar 2024 – medio marts 2024): Analyse og spørgeskemaundersøgelse
Følgende fase 1 vil Dansk Teater i fase 2 analysere inputs og viden fra de kvalitative medlemsmøder samt en efterfølgende kvantitativ spørgeskemaundersøgelse med henblik på at pege på de problematikker, der udfordrer hvert område af scenekunstbranchen. Samtidig vil problematikkerne understøttes af relevant data på området og udmunde i en række foreløbige anbefalinger, som løbende diskuteres og forfines i foråret 2024.
Fase 3 (medio marts-april 2024): Præsentation af den foreløbige undersøgelse og foreløbige anbefalinger til en scenekunstreform til debat
Brancheblikket og de foreløbige anbefalinger vil blive præsenteret ved fire brancheevents i løbet af foråret 2024. Formålet med disse events er at inddrage branchens mange aktører og skabe dialog på tværs om, hvordan scenekunstbranchens rammer skal udvikles. Efter hvert brancheevent er det hensigten at forbedre analysen og tilpasse anbefalingerne.
Empiri: Medlemsmøder og interessentmøder
Medlemsmøder: En inddragelse af Dansk Teaters medlemmer skal sikre, at medlemmernes ønsker og behov danner grundlag for anbefalingerne. Møderne er foretaget enten fysisk eller online via Teams, hvor medlemmet på forhånd har fået tilsendt en dagsorden for mødet med åbne spørgsmål. Dansk Teater har talt med teaterlederen og/eller administratoren, der udtalte sig på vegne af teatret. Alle møder er mundet ud i et skriftligt referat. Dansk Teater har afholdt medlemsmøder med alle § 5-teatre med særlige opgaver, teatre under Det Københavnske Teatersamarbejde, egnsteatre, små storbyteatre, projektstøttede teatre under Statens Kunstfond (Projektstøtteudvalget for Scenekunst) og nationalscenen – altså Dansk Teaters medlemsteatre, der finansielt hører ind under scenekunstlovens kap. 2-8 (se ovenstående billede) og desuden kan gøre brug af scenekunstlovens kap. 9 og 10. Medlemsmøderne er afholdt i løbet af december 2023 og januar og februar 2024 enten fysisk hos Dansk Teater, hos de enkelte teatre i landet eller online. På baggrund af medlemsmødernes resultater er der desuden udarbejdet en efterfølgende spørgeskemaundersøgelse med henblik på at præcisere resultaterne og yderligere afsøge at kvalificere problemfeltet. Spørgeskemaundersøgelsen er blevet sendt til alle Dansk Teaters 87 medlemsteatre.
Interessentmøder: Desuden har Dansk Teater inviteret samarbejdsorganisationer og professionelt producerende scenekunstkompagnier uden egen scene til dialogmøder og bedt dem indsende deres ønsker til en scenekunstreform, som Dansk Teater i videst muligt omfang har inddraget med henblik på fælles anbefalinger.
Kulturens Analyseinstitut er en selvejende uafhængig institution nedsat af Kulturministeriet.
© Copyright Kulturens Analyseinstitut 2024
